Med en falsk kampagne på Facebook har svindlere på effektiv vis lokket flere danske mænd i en fælde

download.jpg

En af dem, der er blevet snydt, er Allan Woods fra Hobro, der driver sit eget teltudlejningsfirma.

Via annoncen bliver man ledt ind på en hjemmeside, der til forveksling ligner Berlingske.dk, og her præsenteres man for flere billeder fra rigtige afsnit af Løvens Hule med opdigtede anbefalinger fra programmets ekspertpanel.

Allan Woods læste den temmelig fyldige artikel grundigt igennem og blev derefter ledt videre af en formular, hvor man i første omgang skulle oplyse telefonnummer og mailadresse og derefter kreditkortoplysninger for at gennemføre købet.

Det var først, da han kort efter blev ringet op af en engelsktalende person, at han blev klar over, at noget var galt.

- Det gjorde jeg inden for ti eller femten minutter efter, jeg havde gennemført transaktionen. Der var så mange alarmklokker, der larmede, og så sad jeg tilbage og tænkte: "Det passer ikke det her, du er simpelthen hoppet i med begge ben", fortæller han.

Den falske kampagne har kostet ham 300 euro svarende til 2.500 kroner.

“Det, at Facebook ikke tager det alvorlig og får det fjernet, gør jo bare, at der er flere, som risikerer at falde i den her fælde.”

— CLAUS VESTHAMMER, IT-SIKKERHEDSRÅGIVER

At man kan lade sig snyde af opslaget er sikkerhedsrådgiver ved IT-virksomheden Improsec Claus Vesthammer dog ikke overrasket over.

Han mener, at tricket er ganske veludført og har flere gange anmeldt det til Facebook for at få det pillet ned.

- At se en scam-kampagne på nærmest perfekt dansk er faktisk ret sjældent, siger Claus Vesthammer, der undrer sig over, at det bliver ved med at dukke op.

- Jeg tænker, at man i deres platform burde kunne se nogle mønstre i, hvad det er for nogle profiler, som opretter de her annoncer. Det er endda de samme billeder, der kommer på, siger Claus Vesthammer.

- Hvis det ser for godt ud til at være sandt, så er det nok desværre sådan. Organiseret kriminalitet foregår jo på den måde, at man går derhen, hvor pengene er. Hvis de her annoncer bliver ved med at poppe op, så er det, fordi der er penge i det. Så man skal ikke trykke på dem.

Read the article here: https://www.dr.dk/nyheder/regionale/nordjylland/allan-blev-snydt-af-facebook-scam-og-bliver-kimet-ned-maa-blokere-120